18-10-2021

svar

Hej Niels.
Tak for input. 
 
Mvh.
Henry
18-10-2021

Co2 udledning

Hej med jer

 

Uddrag fra Klima- og miljøudvalgets møde torsdag den 25. marts 2021 kl. 13:00 i Viborg:

 

”Stoholm Fjernvarme kan forsyne projektområdet med kapacitet i eksisterende varmeproduktionsanlæg.

For de nye forbrugere vil den yderligere fjernvarmeproduktion være fordelt på 68 % naturgasmotor, 3 % træpillekedel og 29 % varmepumpe.

Energi- og miljømæssige beregninger viser, at konverteringen fra individuelle naturgasfyr til fjernvarme vil medføre, at CO2-udledningen stiger med 10.419 ton CO2-ækvivalenter (en stigning på 41 %).

Hvis gasfyrene i stedet for konverteres til individuelle varmepumper, vil det medføre, at CO2-udledningen reduceres med 14.059 ton CO2-ækvivalenter (en reduktion på 55 %).

Projektets fordel er dog, at varmeproduktionen samles på ét effektivt anlæg, hvor det vil være muligt i fremtiden at supplere eller udskifte varmeværkets nuværende brændsler med flere store varmepumper, overskudsvarme eller andre miljøvenlige løsninger, så CO2-udledningen kan nedbringes yderligere.”

Citat slut

Samles i èt effektivt anlæg (Se citat). Hvordan det? Indtil nu har der da ikke været den store vilje til at ændre på værket. Jeg tror, man i mange år fremover stadig har både motorer og kedler i Stoholm, og der vil stadigvæk være et ledningstab på ca. 25%, som kun regnormene nyder godt af. Mht. ledningstab bærer det vel en god del af skylden for den øgede udledning?

Læst på Stoholm fjernvarmeværks hjemmeside: ”Stoholm Fjernvarme vil gerne tilbyde dig at komme med i det grønne fællesskab med en fordelagtig kampagnerabat på 5.000 kr.” Det grønne fællesskab”??????”

Alt muligt andet end fjernvarmen ville have store problemer med at sælge noget, hvor CO2 - udledningen stiger.

 

Ifølge projektforslaget kan det jo også godt være billigere at få sin egen varmepumpe.

Så vidt jeg kan se, betaler fjernvarmeværket noget mindre for strøm til varmepumper, så måske kunne I tjene penge på at levere strøm til individuelle varmepumper hos nye forbrugere. Hvem ved? Måske også drive de små varmepumper

Nu vil I jo leje varmeunits og varmevekslere ud, så hvorfor ikke også små varmepumper?

I forbindelse med solcellerne uden for Stoholm, får kommunen jo nogen millioner af energiselskabet. De kan bruges til energi/miljøtiltag i lokalområdet. Måske fjernvarmen kunne få fingre i nogen af dem.

Hilsen

Niels Odgaard

Fyrrevænget 13

7850 Stoholm

28-04-2019

Svar fra fjernvarmen

Tak for din mening.

25-03-2019

Fremtidssikret??

                                                                                                                                                                                                                                                                        

Varmepumper er vel fint nok. Men kapaciteten øges og til hvad nytte.

Selv om værket kun kører på 30 % i meget kolde perioder (det var før pillefyr og varmepumper), holder man fast i, at en samlet kapacitet på 15,80 Mw ikke er for meget, selv om max. varmebehovet er sat til 4,8 Mw i de forskellige projektforslag.

Hvis man kan leve med varmetabet, er omegnsbyerne da en mulighed, men jeg taler om den overkapacitet vi har nu. Men måske kan der sælges varme til Skive Fjernvarmeværk. De kommer åbenbart til at mangle en gang ude i fremtiden, men den kender de heller ikke.

Værket i Skolegade holdes iflg. projektforslaget kun åbent for at have et sted til opbevaring af 2 kedler der er planlagt renoveret for 500.000 kr. og som kun skal lave 26 Mwh/år (iflg. projektforslaget). Det dækker varmeforbruget i et hus lidt større end ét standardhus. Jeg vil overlade det til jer at regne på, hvad 1 Mwh koster. Det kan da ikke være rigtigt, at det kun holdes åbent, fordi man ikke kan finde ud af at fordele varmen i byen uden. Kassér den ene motor, flyt kedlerne og pumperne om på Industrivej. Hvis det er nødvendigt med lager, kan det også være på Industrivej. Riv bygningen i Skolegade ned og forær den attraktive grund til byen, så vi kan få et grønt område, som med beplantning reducerer CO2. i atmosfæren og er med til at gøre Stoholm lidt grønnere og blive et supplement til byfornyelsen.

Det er en god ide at bruge lidt tid på at checke andre varmeværkers hjemmesider mht. opdatering, e-forsyning og en differentieret fastafgift.

Niels

13-03-2019

Svar fra Fjernvarmen

Gode nabo!

Du har fuldstændig ret. Stoholm Fjernvarme er på forkant med udviklingen. Den nuværende kapacitet er det nødvendige på den koldeste dag.

Vi er pålagt at producere varme til forbrugerne til den billigste pris, og vi er glade for, at vores pris i dag ligger under varmeprisen, som individuelle naturgaskunder betaler.

Derfor etablerer vi varmepumper, som vi fremlagde på generalforsamlingen.

Hvem kender fremtiden? Udviklingen går så stærkt, at det, vi gør i dag, er forældet i morgen.

Vi ser gerne, at vi kan producere varme til hele byen og måske omegnsbyerne ude i fremtiden.